Ansøgningsblanket

Ansøgning om bevilling af hjælpemiddel efter § 112.

 

Kommunen vil normalt yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:

1. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne.
2. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
3. Eller er nødvendig, for at den pågældende kan udøve et erhverv.

Nedenstående skema kan udfyldes elektronisk og videresendes til din kommune. Vi anbefaler, at du gemmer det udfyldte skema elektronisk, inden du sender eller afleverer det til din kommune. Vi hjælper naturligvis gerne!

 

Ansøgningsblanket til hjælpemiddel 

 

De fleste kommuner har ligeledes et ansøgningsskema til rådighed, der som regel kan findes under borgerservice eller lignende.

Ved bevilling af et hjælpemiddel første gang, skal der altid forelægge en lægelig ordination, når man ansøger om sit hjælpemiddel.

 

Ordinationsblanket til ansøgning om hjælpemiddel

 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp til at udfylde dit ansøgningsskema. Vi hjælper dig gerne.

Ifølge Serviceloven må vi ikke gå i gang med at producere et hjælpemiddel, før det er bevilliget, så det er vigtigt, at du ansøger så hurtigt som muligt for at få dit hjælpemiddel hurtigt.

 

Med hensyn til eventuel egenbetaling er det vigtigt, at du kontakter os, inden du ansøger om hjælpemidlet, da nogle kommuner har leveringsaftaler med andre bandagister. Serviceloven siger dog, at brugere af særlige personlige hjælpemidler, som proteser, ortoser, bandager m.m, har lov til selv at vælge den bandagist man vil have til at lave sit hjælpemiddel; man har nemlig frit leverandørvalg.